Kommentarer til: At være eller ikke at være…autist

Af: Stinne Hust_Neuroland

Stinne Hust_Neuroland — Mon, 22 Aug 2016 10:09:16 +0000

Kære Henriette, jeg er så glad for at læse din kommentar, og at det giver mening for dig også 🙂

Af: Stinne Hust_Neuroland

Stinne Hust_Neuroland — Mon, 22 Aug 2016 10:07:51 +0000

Tak Kirsten – du vidunderlige, kloge regnbuemuggler

Af: Stinne Hust_Neuroland

Stinne Hust_Neuroland — Mon, 22 Aug 2016 10:07:02 +0000

Tusind tak kæreste Anne-Mette, jeg er så glad for at du deler 🙂

Af: Kirsten Bundgaard

Kirsten Bundgaard — Sat, 16 Jul 2016 11:55:51 +0000

Tak Stinne – du skønne og kloge regnbuefuldblods 🙂

Af: Annemette

Annemette — Thu, 14 Jul 2016 12:45:31 +0000

Kære Stinne

Ind nu en gang har du skrevet så det er til at forstå, vil dele det så alle i min omgangs kreds kan læse dine kloge ord.
Her i familien har vi også en autist, en søn en super fantastisk dreng…..
SUPER FLOT SKREVET…..

Knus Annemette

Af: Henriette

Henriette — Thu, 14 Jul 2016 08:54:14 +0000

Sikke dog et fantastisk indlæg. Tak for det – jeg kunne ikke være mere enig 🙂

For knap 3 år siden fik min ene datter en autismediagnose. Jeg anede INTET om autisme – var det ikke noget med ham der Rainman 😉
Jeg brugte meget tid på at sætte mig ind i autismens verden. Jeg omtalte min datter, som havende autisme, for autist lød voldsomt og stigmatiserende i mine ører. Hun var jo også så meget andet.

Nu skete der så det, at jeg for et år siden selv fik en aspergerdiagnose. Da jeg begyndte at læse om autisme, for at forstå min datter, så var det jo ikke kun hende, men også mig selv jeg læste om 😉

Det sjove er så at fra dag 1, som diagnosticeret, så var jeg selv autist. Jeg havde jo fundet hjem, fundet mine artsfæller. Pludselig var det at være autist ikke særlig skræmmende, eller stigmatiserende.

Jeg er autist, på samme måde som jeg er mor, veninde, keramiker, kæreste………

Af: Stinne Hust_Neuroland

Stinne Hust_Neuroland — Mon, 05 Jan 2015 10:52:52 +0000

Kære Tina,
Du har helt ret i dine betragtninger om angst og OCD. Det ‘popper’ også op hos mig, når krav i omgivelserne bliver for store og ikke er tilpasset de autistiske behov og forudsætninger. Kærlig hilsen og varme tanker til dig og din skønne datter 🙂

Af: Tina Tjørnholt

Tina Tjørnholt — Sun, 04 Jan 2015 12:20:58 +0000

Super godt skrevet, Stinne! Jeg er helt enig!
Min datter har Aspergers. Vi bruger i flæng at hun har Aspergers, er en Aspie pige,, har en autistisk hjerne, en 1 ud af 100 hjerne, har en autisme spektrum profil eller bare en særlig neurologi. Hun kan ikke li’ at blive omtalt som autist eller som en, der har autisme. Det tror jeg skyldes, at hun identificerer sig stærkt med Aspergers begrebet. Hun ved, at det er to sider af sammen sag, men det er det bare ikke inde i hende.
At kalde hendes særlige neurologi for en forstyrrelse, en lidelse, en sygdom eller et handicap, gør hende rasende. Mig lige så. Jeg har aldrig omtalt hendes særlige hjerne, som noget, der var forkert eller u-ønskværdigt. Tværtimod taler vi ofte om, hvor sejt det er, at ha’ sådan en hjerne, som hun har. At det gør hende til noget særligt.
Hvis jeg spørger hende, om hun gerne ville undvære sin Aspergers hjerne, siger hun nej. Men hun vil gerne undvære angstanfald og OCD symptomer. Det forstår jeg godt. Vi adskiller – eksternalisere – disse symptomer fra hendes personlighed. Jeg tænker, at den autistiske neurologi giver et menneske en særlig sensitivitet, som er fantastisk, men som osse gør en ekstra sårbar. Så når angst og OCD stikker hovedet frem, ser jeg det først og fremmest som en reaktion på, at det samfund, hun skal passe sig ind i, styres og leves primært på neuro typiske menneskers præmisser. Og det kan give stress og angst i forskellige former. Men det er en reaktion, ikke et personligheds træk.
Varme hilsner Tina

Af: Stinne Hust

Stinne Hust — Fri, 06 Jul 2012 14:36:27 +0000

Helle Dahlmann, jeg kan godt lide din analogi mht til allergi. Det giver god mening. Og at du bærer dine diagnoser som et adelsmærke – det kan jeg kun tilslutte mig.

Af: Helle Dahlmann

Helle Dahlmann — Thu, 05 Jul 2012 10:58:38 +0000

Jeg hedder Helle og er bl.a. autist og allergiker, jeg har høfeber.

Det gik op for mig mens jeg læste, hvordan jeg bruger forskellige begreber (allergiker/høfeber) forskelligt sprogligt. I relation til mig dækker allergi og høfeber stort set det samme, jeg vil også kunne bruge udtrykket at jeg har allergi.

Ligeledes vil jeg både sige om mig selv, at jeg er autist og at jeg har autisme.

Men uanset hvad, så er det vigtige for mig at både autisme og allergi påvirker mig så meget, at jeg opfatter og lever med dem som en del af min personlighed.

Det er ikke et problem for mig om man siger det ene eller det andet, men jeg bærer mine diagnoser som et adelsmærke. Det jeg bekymrer mig over er de politiske vinde, som helt sikkert vil medvirke til at marginalisere alle handicappede, og dermed gøre diagnoserne til skældsord.

Mit ønske er at alle skal vide hvem de er, med de styrker og svagheder vi nu hver især besidder.