Gensyn med ‘perlen på højsletten’
I det tidlige forår var vi, min mand og jeg, en tur i Madrid – 'perlen på højsletten', midt inde på den spanske 'pampas'. Jeg var der for 8 år siden på samme tidspunkt, i slutningen af februar. Og jeg har ønsket at vende tilbage lige siden. Først og fremmest fordi Madrid er den fedeste ‘hænge ud’ by. Et paradis for natteravne Madrid er B-menneskernes paradis. Morgenmad ved 11-tiden, frokost ca. mellem 14 og 17. Aftensmaden indtages ikke før 22 og indtil efter midnat. Madrid har et diskotek, der åbner kl. 6 om morgenen. Det er konskvent ‘night-owl’ livsstil. Lige efter mit B-hjerte. Hotellet vi boede på havde morgemad helt frem til kl.11.30. Det er god stil. Et folkefærd der gør mig ‘glad i låget’ Men der er mange andre grunde til, at Madrid er et besøg værd. Madrilerne er et helt specielt folkefærd. Jeg hader deres fodboldhold af et rent Barca-hjerte. Men Madrilerne som sådan kan jeg ikke have noget imod, for byens indbyggere er så imødekommende. Høflige, hjertevarme, livsglade. Og så er de stolte. Stolte af at være Spaniens midtpunkt, stolte af at være madrilerenere. Der er så meget livsglæde, når man møder folk. Gavmildhed, imødekommenhed, gæstfrihed og en masse kærlighed og lidenskab til mad, kunst og kultur. Man bliver ‘glad i låget’ over at møde så mange glade og åbne mennesker. Vi snakkede med en af receptionisterne på hotellet, vi boede på. Hun havde været i København for et års tid siden, også i februar. Hun oplevede den danske cykelkultur som noget helt særligt. Fordi næsten alle cykler. Det gør de ikke i Madrid. Og hvad er så noget særligt ved Madrid? For mig er det livsglæden. De cykler godt nok ikke meget. Men de kommer hinanden ved. Ugens rytme Madrilenerne mødes. På gadehjørner, på barer, på restauranter, på byens forskellige torve. Når de har fri fra arbejde og går deres ‘Tapeo’ sidst på aftenen. Man mødes. Overalt i Madrid. Når der er liv om aftenen er det svært at forestille sig, at der overhovedet sidder nogle tilbage i deres lejligheder, så mange møder man på byens mange pladser og centrale strøg. Til gengæld er der så tidspunkter på dagen, hvor alt nærmest er øde. I hvert fald på gaderne, for der altid mennesker at finde på barerne. Ugens cyklus er speciel. Jeg kan huske sidst jeg var der for – der var vi der i slutningen af ugen. Denne gang kom vi søndag og tog afsted onsdag. Mit samlede indtryk af madrilenernes rytme danner et tydeligt mønster. Mandag og tirsdag er der nærmest ‘sovestemning’ det meste af dagen, som om hele byen har tømmermænd. Arbejdsugen starter meget søvnigt og langsomt. I løbet af onsdagen vågner folk så småt op og varmer op til højdepunktet i weekenden, hvor der nærmest er fest natten lang. Erobring med et bykort Når jeg rejser, elsker jeg at opdage byen gennem et kort. Simpelthen vandre fra kvarter til kvarter og lokalisere dem på kortet. Som at ‘erobre’ byen lidt efter lidt, indtil man får mere og mere overblik. Jeg elsker bare at gå rundt i en fremmed by - hele dagen - og opleve den ved at finde frem til gaderne ud fra mit kort. Som et puslespil. Hvor jeg opdager hvilke kvarterer der er, og hvad der kendetegner hvert kvarter. Finde de centrale pladser og seværdigheder. Ligesom med alt andet, så skal jeg have system i det. Og kortet er min måde at få overblik på og føle mig i kontrol. Jeg søger også altid mod byens højeste punkt som noget af det første. Og se byen fra oven, for så virker den knap så overvældende. Sådan har jeg også grebet mine rejser an i Madrid. Vores første mission – at finde bjørnen Man kan virkelig godt mærke, når man går rundt i Madrid at den er bygget på 7 høje – for man går op og ned, op og ned, hele tiden. At byen at bygget på 7 høje fandt jeg ud af, fordi jeg ville undersøge, hvad fodboldklubben Atletico Madrids logo betyder. Min søn David havde, inden vi skulle afsted, lavet en perleplade af Atletico Madrids logo. Det var en gave til os, som han syntes, vi skulle have, fordi vi skulle til Madrid. Atletico er den anden store klub i Madrid, hvor Real Madrid (FC Barcelonas ærkefjender) er den største. Så hvis man skal holde med en klub i Madrid, når man er Barca fan, så skal man selvfølgelig holde med Atletico Madrid. Og så tænkte han, at vi kunne tage perlepladen med for at signalere, at vi i hvert fald ikke holdt med Real Madrid. Godt tænkt. Jeg satte den på min taske, som jeg havde med i Madrid. Der var flere, der syntes den var vildt flot. Blandt andet hotelmanageren på det hotel, vi boede på. Og David blev så stolt af at jeg havde haft den med og kunne fortælle dem jeg mødte, at han havde lavet den til os.
På logoet er en bjørn, der spiser bær af et træ. Jeg googlede på det inden vi tog afsted, for jeg blev nysgerrig og ville vide, hvad bjørnen på logoet og de 7 stjerner egentlig symboliserer. Forklaringen lyder, at de sy stjerner både betyder, at Madrid er bygget på 7 høje ligesom Rom, og også at det henviser til et stjernebillede bestående af syv stjerner, som netop hedder ‘bjørnen’. Så en oplagt mission i Madrid var selvfølgelig at finde bjørnen, som står på en af Madrids centrale pladser, så den var ikke svær at finde:
De uventede detaljer på vej gennem byen På vores vej gennem Madrid fæstnede mine øjne sig ved mange detaljer. Jeg stopper altid op, hvis mine øjne falder på en særlig arkitektur. Reina Sofie, det store kunstmuseum er en fantastisk bygning, jeg vil meget hellere se den udefra end det indvendige af museet. Specielt glasfacaderne, hvor man kan se de blå himmel spejle sig.
Jeg elsker også, når jeg går rundt i en by, og der så ligepludselig dukker en bygning op – nærmest ud af ingenting. På en gade, der ikke var noget særligt, tårnede denne kirke sig pludseligt op – og farverne, med sollyset bagved, gjorde den ekstra smuk.
Jeg elsker også detaljer som denne – en 'salamander udsmykning’ på en bygning. Også på en af de ellers mere ‘kedelige’ gader.
Eller en af de mere sjove detaljer, her fra en bod på en plads, hvor der blev solgt ud af genbrug af gamle DVD'er og CD'er. Hvor den danske tekst 'det er for vildt' kom fra, ved jeg ikke. For det var ikke danske produkter, der blev solgt. Så det VAR for vildt.
Det er præcis det jeg elsker ved at gå på opdagelse på den måde. Man kan altid vælge de ruter gennem centrum, hvor alle de store seværdigheder ligger som perler på en snor. Men jeg elsker at opdage netop de detaljer, som jeg ender med at huske meget bedre. Fordi det blev til de seværdigheder, mine øjne valgte at fange på min egen vej gennem byen. Historiens vingesus – de mange monumenter og overdådige statuer Men så er der også de store historiske bygninger og monumenter, hvor man mærker historiens vingesus. Og man fornemmer, hvorfor Madrid netop er hovedstaden der midt inde på Pampassen, højsletten – højt beliggende, så man kunne se alle fjender, når de nærmede sig. For eksempel El Parque De Retiro. Jeg bor i Nordsjælland og har set en del statuer af diverse dyr og engle rundt i i haverne i villaerne på Strandvejen. Men de blegner noget i forhold til alle de overdådige statuer, der pryder parker og tagene på diverse statsbygninger, kirker og museer i Spaniens hovedstad.
Jeg elsker de storslåede løvestatuer, som vogter rundt om søen foran paladset, sammen med flere engle. Man følte sig godt passet på – både af løverne og englene, og jeg kan sagtens forestille mig netop den park som et fantastisk sted at slå sig ned med en bog på en varm dag ved en af de mange statuer og finde sin favorit. Jeg kommer netop til at tænke på en bogtitel: "3 engle og 5 løver", af Bjarne Reuter.
Smagsindtrykkene – fra traditionelle tapas til gin-tonic chokolade Særligt i Madrid er også at opleve gastronomien. Der er så ufatteligt mange steder at få nye smagsindtryk. Alt fra traditionelle tapas barer, med et skrabet bocadillos menukort og 4-5 kolde/varme tapas til nye eksperimenterende tapas steder, cafeer og internationale gourmetrestauranter med en til flere michelin stjerner. Stjernekokken Adrian Ferrán har også sat sit præg på byen, blandt andet på chokoladebutikken Cacao Sampacka. Et initiativ der skulle gøre chokolade til en helt særlig gastronomisk oplevelse. Og det er lykkedes til fulde, jeg måtte ligesom sidst jeg var der, slæbe en del chokolade med mig hjem. Cacao Sampacka har spredt konceptet og findes nu også i Barcelona, Valencia, Saudiarabien og 3 steder i Japan. Udover at man i Cacao Sampacka kan købe et hav af fyldte chokolade i en række af særlige smags-‘samlinger’ (har aldrig før prøvet en fyldt chokolade med gin-tonic, men den smagte fantastisk), er det også et sted, hvor man kan sidde ned og nyde et udvalg af deres ekstremt lækre kager, varm chokolade og kaffe. Det ville vi gerne, men der var fyldt op ved bordene. Så valgte vi at vente på, at der blev en ledig plads. Men der gik lang tid, og til sidst var vi ved at miste tålmodigheden. Men så kom en af de ansatte og sagde, at vi kunne komme med ud bagved i deres køkken, hvor de stod og lavede chokoladen. Der var et stort aflangt træbord. Der blev der så hurtigt tørret af, så vi kunne sidde der, og så serverede de kaffe og chokolade for os og var så søde og omsorgsfulde. En helt fantastisk service som gav et minde for livet. Con Amor – mucho mejor Jeg fandt et nyt kvarter i Madrid, som jeg ikke fik udforsket sidst jeg var der. Det var kvarteret mellem centrum (Plaza del Sol) og museerne Thyssen og Reina Sophia. Et ungt ‘boheme’ kvarter med specialforretninger og mere ‘nede på jorden’ cafeer/barer. Der hvor man kan tilbringe halve dage på steder, hvor der både er fred og ro og atmosfære. Vi besøgte en café i netop det kvarter, den sidste formiddag vi var der. Den var udsmykket med genbrugsmaterialer – både lamper, vægge og en masse dekorationer, der hang rundt omkring. Lamperne var lavet af tomme vand plastic flasker eller andre farvestrålende genbrugsmaterialer. På afstand lignede de en million, som pompøse lysekroner. Det var først når man kom helt tæt på, at man kunne se hvad de var lavet af.
Det var også tegnet på en tavle, der hang midt i cafeen.
På spansk rimer det og betyder: Med kærlighed er alt meget bedre. Og jeg er helt enig. Der er ikke noget, der slår mad og drikke lavet med stor kærlighed. Og det er lige præcis noget af det, jeg elsker allemest ved Spanien. Der er masser af kærlighed til livet, landet og kulturen. Et tidligere liv i Spanien? Engang drømte jeg om at flytte til Spanien. For jeg føler mig så sært hjemme, hver gang jeg er der. Jeg ved ikke hvorfor, sådan er det bare. Når jeg tænder for tv’et på et hotelværelse og hører spanske studieværter kværne løs, så falder jeg til ro og føler mig hjemme. Eller når jeg støver rundt i et spansk supermarked. Nogle gange er det som en underlig følelse af, at have levet et tidligere liv i Spaninen. Men jeg kunne ikke længere tænke mig at bo i landet. Blandt andet fordi Spaniernes forhold til tid vil ende med at drive mig til vanvid. Da jeg boede i Andalusien et semester i forbindelse med mit spanskstudie, erfarede jeg, at hvis man har en aftale, f.eks. at mødes kl. 19, så vil en Spanier måske sige, at de vil være der ‘A las siete y pico’, hvilket på spansk betyder (kl. syv – og ‘lidt til’). ‘Lidt til’ kan være alt fra et kvarter til tre timer, så man ved aldrig rigtig, hvad man kan regne med. Det er nok lidt for meget ‘ad hoc’ efter min smag. Og IKKE særlig autismevenligt. Hvilket må være en udfordring, man nok godt kunne undvære som autistisk familie i Spanien. Men ikke et fremtidigt Men der er andre og mere tungtvejende grunde til, at bosættelse i Spanien ikke længere hører blandt mine livsdrømme. Som indledende nævnt var jeg i Madrid for 8 år siden – det var gennem mit arbejde dengang. Der oplevede jeg også livsglæden og den ubekymrede ‘lev livet let’ indstilling blandt Madrilenerne. Men i konstrast til netop det, oplevede jeg denne gang, at skellet mellem rig og fattig er blevet så markant meget større og mere synlig i Madrid. Der var mange tiggere på gaden, i ALLE kvarterer. Der er mennesker, der i den grad er røget helt ud af samfundets sikkerhedsnet, og som har mistet ALT. Det er en underlig kontrast at opleve en befolkning, som er så imødekommende og livsglade i deres møde med fremmede, der kommer til byen, ikke synes at ænse det triste i at flere og flere af deres egne medborgere rammer bunden. Men herhjemme ses jo også de samme tendenser. For selvom det ikke står ligeså slemt til og uligheden ikke er ligeså markant, så er vi politisk på vej i en farlig retning, hvor så mange grundlæggende menneskerettigheder udhules. Så meget er vi ikke altså heller ikke bedre end vores sydeuropæiske naboer, selvom Danmark stadig har ry for en høj velfærd. Øget beredskab – den mere grimme side Påfaldende var også en massiv tilstedeværelse af sikkerhedsvagter og politi i Madrid. Da jeg var der for 8 år siden, så jeg kun enkelte politifolk på gaden. Denne gang var der nærmest tæt befolket af politi med både maskingeværer og skudsikre veste. Det er en trist udvikling og et tegn på et land i dyb krise. Jeg håber virkelig ikke, at København udvikler sig ligesådan, men med februars tragiske begivenheder i vores egen hovedstad (jeg rejste ca. en uge efter skudepisoderne i København), er vi mere og mere på vej i samme retning som det sker i Sydeuropa. Mere lukket, hvor sikkerhed vægtes højere en frihedsrettigheder, og hvor skellet mellem stærke og svage, rig og fattig vokser sig større og større. Måske der også var øget terrorberedskab i Madrid efter hvad der lige er sket i København (man kan jo være bange for endnu en ‘kopi’ af hvad der skete i Frankrig og i Danmark), og at det var derfor, der var så meget politi, som der var. Men uanset årsagen var det virkelig en synlig tilstedeværelse, og ikke særlig rart, da det giver en mere utryg stemning i bybilledet. Og selvom tendenserne ligner hinanden overalt i Europa, vil jeg trods alt ikke udsætte mig selv og min familie for yderligere livsforringelser ved at flytte til en af vores sydeuropæiske naboer og gå 10 skridt i forhold til velfærd og retsikkerhed. Jeg har en ven, der bor i Barcelona. Han er blevet invalid af en trafikulykke, og hans historie om et korrupt sundhedsvæsen, politi og retssystem er rystende. Men alt dette til trods er Madrid, med alle byens konstraster – fra det smukkeste til det grimmeste – en helt fantastisk by, som jeg på det varmeste vil anbefale at besøge. Du kan se alle mine neuro images fra turen her.
