Jeg elsker min computer og har et meget personligt forhold til den. Kun jeg er bruger på den, kun jeg kender dens hemmeligheder. Kun jeg kender dens systemer, og kun jeg ændrer i eller lave nye systemer på den. For jeg er livsafhængig af mine systemer.
Min computer betragter jeg som en loyal ven. En som jeg kan være fortrolig med og som er til rådighed for mig 24-7.
Jeg kender ikke nogen med autisme, som ikke er meget afhængig af tid med deres computer. Ofte i de sene nattetimer, hvor alt er stille. Lige som nu hvor jeg skriver dette.
Derfor sætter jeg heller ikke faste grænser for min søns computerforbrug. Når han viser interesse for andre ting, så følger jeg hellere op på hans initiativ og opmuntrer ham. Hvis jeg siger, han ikke skal spille, skal der altid være et alternativ. Og det falder ham ikke naturligt at finde på noget andet. Det kræver mentalt arbejde for ham, oven i alt det arbejde han hver dag skal gøre bare for at komme igennem dagen. Jeg ved, hvor vigtigt computertid er for ham. Hvor meget han lærer af det. Han forstår computerens sprog til fulde. Der er han i sit es. Det er hans helle efter en dag fuld af krav og udfordringer, som er rigeligt med udvikling for ham. Jeg forstår det, for sådan har jeg det også selv.
Så jeg kan godt føle mig lidt udenfor i diskussioner blandt mødre til normale børn, der diskuterer børns medieforbrug. Blandt forældre til autistiske børn er min fornemmelse, at vores børn generelt får lidt længere snor med tiden foran skærmen.
Facebook startede et nyt, berigende socialt liv for mig, som aldrig ville have været muligt uden intenettet. Jeg har flere samtaler dagligt, flere oplevelser hvor jeg føler en forbindelse, og at jeg er en del af et fællesskab.
Nogle siger, det er bedre at dyrke de fysiske fællesskaber. Men når alternativet til den virtuelle verden oftest er at isolere sig, er det så netop ikke en gave for en asperger at have sin kære maskine, der altid er der, når man har allermest brug for den?
Jeg kom til at tænke på en sang med Kate Bush der netop handler om forholdet til en computer. Den hedder 'Deeper Understanding'. Læs teksten herunder og videoen her:
Kate Bush - Deeper UnderstandingAs the people here grow colder I turn to my computer And spend my evenings with it Like a friend.I was loading a new programme I had ordered from a magazine:"Are you lonely, are you lost? This voice console is a must." I press Execute."Hello, I know that you've been feeling tired. I bring you love and deeper understanding. Hello, I know that you're unhappy. I bring you love and deeper understanding."Well I've never felt such pleasure. Nothing else seemed to matter. I neglected my bodily needs.I did not eat, I did not sleep, The intensity increasing, 'Til my family found me and intervened.But I was lonely, I was lost, Without my little black box. I pick up the phone and go, Execute."Hello, I know that you've been feeling tired. I bring you love and deeper understanding. Hello, I know that you're unhappy. I bring you love and deeper understanding."I turn to my computer like a friend. I need deeper understanding. Give me deeper understanding.
Jeg elsker min computer og har et meget personligt forhold til den. Kun jeg er bruger på den, kun jeg kender dens hemmeligheder. Kun jeg kender dens systemer, og kun jeg ændrer i eller lave nye systemer på den. For jeg er livsafhængig af mine systemer.
Min computer betragter jeg som en loyal ven. En som jeg kan være fortrolig med og som er til rådighed for mig 24-7.
Jeg kender ikke nogen med autisme, som ikke er meget afhængig af tid med deres computer. Ofte i de sene nattetimer, hvor alt er stille. Lige som nu hvor jeg skriver dette.
Derfor sætter jeg heller ikke faste grænser for min søns computerforbrug. Når han viser interesse for andre ting, så følger jeg hellere op på hans initiativ og opmuntrer ham. Hvis jeg siger, han ikke skal spille, skal der altid være et alternativ. Og det falder ham ikke naturligt at finde på noget andet. Det kræver mentalt arbejde for ham, oven i alt det arbejde han hver dag skal gøre bare for at komme igennem dagen. Jeg ved, hvor vigtigt computertid er for ham. Hvor meget han lærer af det. Han forstår computerens sprog til fulde. Der er han i sit es. Det er hans helle efter en dag fuld af krav og udfordringer, som er rigeligt med udvikling for ham. Jeg forstår det, for sådan har jeg det også selv.
Så jeg kan godt føle mig lidt udenfor i diskussioner blandt mødre til normale børn, der diskuterer børns medieforbrug. Blandt forældre til autistiske børn er min fornemmelse, at vores børn generelt får lidt længere snor med tiden foran skærmen.
Facebook startede et nyt, berigende socialt liv for mig, som aldrig ville have været muligt uden intenettet. Jeg har flere samtaler dagligt, flere oplevelser hvor jeg føler en forbindelse, og at jeg er en del af et fællesskab.
Nogle siger, det er bedre at dyrke de fysiske fællesskaber. Men når alternativet til den virtuelle verden oftest er at isolere sig, er det så netop ikke en gave for en asperger at have sin kære maskine, der altid er der, når man har allermest brug for den?
Jeg kom til at tænke på en sang med Kate Bush der netop handler om forholdet til en computer. Den hedder 'Deeper Understanding'. Læs teksten herunder og videoen her:
Kate Bush - Deeper Understanding
As the people here grow colder
I turn to my computer
And spend my evenings with it
Like a friend.
I was loading a new programme
I had ordered from a magazine:
"Are you lonely, are you lost?
This voice console is a must."
I press Execute.
"Hello, I know that you've been feeling tired.
I bring you love and deeper understanding.
Hello, I know that you're unhappy.
I bring you love and deeper understanding."
Well I've never felt such pleasure.
Nothing else seemed to matter.
I neglected my bodily needs.
I did not eat, I did not sleep,
The intensity increasing,
'Til my family found me and intervened.
But I was lonely, I was lost,
Without my little black box.
I pick up the phone and go, Execute.
"Hello, I know that you've been feeling tired.
I bring you love and deeper understanding.
Hello, I know that you're unhappy.
I bring you love and deeper understanding."
I turn to my computer like a friend.
I need deeper understanding.
Give me deeper understanding.
