Neuro Minds

Neuro_minds
Jeg har det dobbelt med begrebet mennesker. Når jeg er mit kyniske hjørne, ser jeg mennesker som roden til alt ondt. De skaber forvirring og kaos i min hjerne. Som Bjørk synger på sin plade DEBUT: If you ever get close to a human - and human behaviour. Be ready to get confused!
MEN – jeg holder af enkelte mennesker. Individer. Når jeg møder dem én til én. Jeg kan lide at forholde mig til netop ét menneske og dette menneskes evne til at skabe ved at bruge sin intelligens.
Der sker desværre ofte det, at magien ved menneskeheden blegner, når mennesker flokkes i større grupper. Som Einstein har udtrykt det:
“I love Humanity - but I hate humans”.
Eller som dette citat så usentimentalt beskriver det menneskelige spild:
“Humans live in a pit of cheating, exploiting, hurting, incarcerating. Every time, the species wastes some part of what it could be. This waste is poisonous.” ― David Mitchell, Ghostwritten
Det er overhængende fare for, at mennesker bliver dummere i større grupper. Vi trækker simpelthen hinanden ned. Hensynet til konsensus - at vi skal kunne fungere i fællesskaber uden de større konflikter - vejer tungere end at stå fast på sit eget perspektiv.
“Never underestimate the power of stupid people in large groups.” ― George Carlin
Det betyder også, at der ofte opstår en sær modstand mod forskellighed. For det er netop forskelligheder, der er med til at frembringe nye erkendelser. Hvis vi alle er enige om alt, så sker der jo ikke nogetsomhelst.
"Enighed i politik betyder, at masser af mennesker siger i fællesskab, hvad ingen tror på enkeltvis." -ukendt
Jeg synes, citatet er meget rammende. Det viser den store værdi, som forskellighed og dermed også uenighed har for udvikling af menneskeheden. Som Ritt Bjerregård har sagt:
Forskellighed er forudsætningen for demokrati.
Vi kan også tage den mere nede på jorden:
Enighed er stærkt overvurderet - det vokser der ingenting ud af - Niels Hausgaard
Jeg stor respekt for mennesker, der står fast på deres værdier og insisterer på, at netop deres budskab skal høres - uanfægtet af gældende konsensus og konsekvenser for deres synspunkter. Neuro Minds er mine tanker om sådanne individer og det, som deres unikke hjerner frembringer. Personer som jeg beundrer, fascineres af, forstår, spejler mig i og holder af. Eller personer, som skubber til mig, provokerer mig og udfordrer min tolerance og min forståelse af verden. For begge dele er nødvendig for at kunne udvikle sit perspektiv. At denne side er krydret med citater er ingen tilfældighed. Det er jo netop tanker gjort af store personligheder.

Flowerworks, en hyldest til en jeg elsker og refleksioner om det at miste

Posted by on august 30, 2015 in Alle indlæg, Neuro Expressions, Neuro Images, Neuro Minds | 1 comment

Flowerworks, en hyldest til en jeg elsker og refleksioner om det at miste

Jeg elsker at fotografere. Blomster er et yndet motiv. I sommerferien var jeg en tur i Europas efter sigende smukkeste slotspark, beliggende i Helsingborg. Sofiero. Og det er et smukt syn med alle blomster. Nu fik jeg så en særlig anledning til at dele dem på Neuroland. Der er ikke sket noget længe på Neuroland. Det har været en gold ørken, idet mit liv de seneste måneder har føltes lidt som en ørkenvandring. Men nu er det begyndt at blomstre igen. Flowerworks var det ord, der faldt mig ind til dette album af blomster. Anledningen til...

read more

Det uventede møde med Instantibus Ineluctabiliter

Posted by on september 17, 2013 in Alle indlæg, Neuro Minds | 0 comments

Det uventede møde med Instantibus Ineluctabiliter

For nylig havde jeg en oplevelse, der gjorde mig glad i nuet - en af de oplevelser, der kommer helt uventet og bliver en gave fra universet. Selvom jeg elsker forudsigelighed, så er netop denne slags overraskelser livgivende. Jeg var på vej hjem i toget til Nivå fra København. Jeg havde været i svømmehallen sammen med en ven, som normalt bor i Barcelona, Han havde været i Danmark nogle uge. og vi skulle nå at have nogle timer sammen, inden han tog tilbage til Spanien. Dagen efter skulle jeg være med til et oplæg, hvor jeg skulle interviewes...

read more

Når jeg ser et rødt flag smuldre

Posted by on august 16, 2012 in Alle indlæg, Neuro Minds | 3 comments

Når jeg ser et rødt flag smuldre

En hyldest til to stærke, unikke kvinder Dette indlæg er en hyldest til to kvinder, jeg beundrer meget. Jeg har aldrig mødt dem ansigt til ansigt. Den ene af dem har jeg været så heldig at lære at kende gennem et 'cybervenskab', som har udviklet sig til et stærkt bånd i mellem os. Hun hedder Anja Hende Pørksen. Den anden er min absolutte favoritkunstner. Hun hedder Polly Jean Harvey (P.J. Harvey). Væsentlige vidnesbyrd fra nationer i forfald P.J. Harvey fortæller i sit nummer fra værket 'Let England Shake': "The Words that Maketh Murder" om...

read more